En fugtig kælder blev startskuddet til en webshop
Hvad stiller man op når man lige er flyttet ind i en ældre villa fra 1924, og kælderen viser sig at være væsentlig mere fugtig end forventet?

I sommeren 2022 flyttede vi, Cristiane og Mathias, ind i et charmerende ældre hus fra 1924.
Én af de ting der gjorde at vi faldt for huset, var den store og lyse kælder, som gav en masse ekstra "gratis" kvadratmeter.
De gange vi var ude at kigge på huset, lagde vi mærke til at kælderen både føltes tør og så tør ud, og de tidligere ejere sagde da også, at de ikke havde oplevet fugtproblemer i kælderen.
Der gik dog ikke lang tid efter at vi var flyttet ind, før vi blev opmærksomme på, at de nederste hylder på et par helt nyopsatte reoler i kælderen var angrebet af skimmelsvamp, og den første mistanke om at kælderen måske alligevel ikke var helt så tør som vi havde troet, begyndte at indfinde sig.
Efter at der i den efterfølgende periode dukkede skimmelsvamp op flere steder i kælderen, og de hvide vægge hurtigt begyndte at få misfarvninger og udbulinger, begyndte vi derfor at undersøge hvad vi kunne gøre for at komme fugten til livs.
Hvis du selv døjer med en fugtig kælder, og er havnet her på siden i din jagt på en effektiv løsning, er du nok allerede klar over at der findes mange forskellige måder at nedbringe fugten i en kælder på.
Vi undersøgte alle de løsningsforslag vi overhovedet kunne google os frem til, og kunne se at folk generelt talte meget varmt og elektroosmoseanlæg. Så selvom det kan virke lidt som noget "hokus pokus", så endte vi med at få installeret et elektroosmoseanlæg til at trække fugten ud af væggene.
Om anlægget fungerer, har vi stadig til gode at finde ud af, for det er en langvarig proces, der kan tage helt op til 5 år.
I mellemtiden har det desuden den bivirkning, at den fugt der trækkes ud af væggene, rent faktisk kan være med til at hæve fugtniveauet i kælderen.
Derfor blev vi også anbefalet af installatøren, at kombinere elektroosmoseanlægget med mekanisk ventilation.
Forrige ejer havde allerede et par små ventilatorer i et par af kælderrummene, men ikke rigtig noget der hjalp på luftfugtigheden, så vi begyndte derfor at undersøge de mere professionelle ventilationsløsninger med varmegenvinding.
Hurtigt stod det klart for os, at der fandtes et utal af forskellige varianter, lige fra de helt billige udgaver i Jem & Fix, til mærkevareprodukter der kostede 5-6 gange så meget.
Til at starte med var det svært for os at gennemskue, hvorfor nogle modeller var så meget dyrere end andre, men efterhånden blev vi opmærksomme på, at der var nogle afgørende forskelle, som det var vigtigt at holde sig for øje:
Diameter
Desto større diameteren på røret er, desto mere luft kan ventilatoren blæse ind og ud.
Fjernbetjening
De billigste ventilatorer har typisk ikke nogen fjernbetjening, og har derfor også meget få indstillingsmuligheder. Desuden er det upraktisk at man skal helt hen til enheden på væggen for at betjene den.
Sammenkobling
Når flere ventilatorer kan sammenkobles, giver det mulighed for at skabe optimal luftcirkulation, da én ventilator kan blæse luft ud samtidig med at en anden ventilator blæser luft ind.
Lydniveau
Da ventilatoren typisk vil køre det meste af døgnet, er det vigtigt at ventilatoren ikke larmer, og at den tilbyder et "stille-program", som man kan slå til, hvis man fx skal sove i rummet.
Strømforbrug
Med de stigende strømpriser, er det selvfølgelig mere aktuelt end nogensinde, at vælge produkter der er så strømbesparende som muligt.
Wifi-opkobling
Ventilatorer med indbygget wifi-modul er langt mere fremtidssikrede, og giver både mulighed for trådløs sammenkobling af flere enheder, samt mulighed for at styre enhederne via en app.